Handelsbetingelser - gaaaaaaab, I know
Vi kommer desværre ikke uden om det – for når jeg sælger noget, som du gerne vil købe, så skal der være en omgang handelsbetingelser til stede. Og selvom jeg godt kan lide at skille mig ud, så er der bare nogle regler, man hellere må følge.
Så derfor!
Når jeg skriver “vi”, så mener jeg min virksomhed, Diagnoseklubben, Blegdamsvej 36, 2TV, 2200 København N, CVR-nr. 33798083.
Når jeg skriver “du”, så mener jeg dig som kunde, og de betingelser du læser her, de vedrører altså alle kunder. Uanset om der købes på hjemmesiden her, eller om der købes andre af mine ydelser.
Anvendelse
Produkter
Foredrag
- Foredrag på aftalt dag til aftalt tidspunkt.
- Foredragsmateriale/slides sendes via e-mail efter aftale, dog tidligst efter endt foredrag.
Kørsel afregnes efter statens højeste kørselstakster.
Øvrige udgifter, eksempelvis bro, færge, parkering eller rimeligt hotel betales af arrangøren og afregnes udover det aftalte honorar.
1:1 støtte
Du har mulighed for at booke 1:1 sessioner med Jenny Vej efter forudgående skriftlig aftale.
Du er altid velkommen til at optage og gemme dine 1:1 sessioner, hvis du gerne vil have mulighed for at høre dem igen.
Har du brug for at ændre eller aflyse din aftalte tid, skriver du en mail til hej@diagnoseklubben.dk, hvorefter der kan aftales en ny tid.
Besked om aflysning/ændring skal gives senest 24 timer før, medmindre andet er aftalt. Såfremt der aflyses under 24 timer før, og der ikke foreligger skriftlig aftale om mulighed for dette, vil du blive faktureret for sessionen, som var den afholdt.
1:1 sessioner betales via faktura umiddelbart efter hver afholdt session, medmindre andet er skriftligt aftalt. Kvittering tilsendes den angivne e-mailadresse som er angivet af kunden ved købet.
Ved for sen betaling er Diagnoseklubben berettiget til at opkræve kunden et rykkergebyr samt rente fra forfaldsdagen efter lovens til enhver tid gældende regler.
Der tilbydes ikke refundering for afviklede 1:1 sessioner.
1:1 sessioner er, medmindre andet er angivet, altid opgivet inklusive moms.
Samarbejde
Et længere samarbejde med Diagnoseklubben vil altid laves på baggrund af et skriftligt tilbud. Vi tilbyder både fast pris og timebaseret betaling. Hvis der ikke er lavet en skriftlig aftale om en fast pris, vil du blive faktureret for forbrugt tid.
Med mindre andet er skriftligt aftalt, er tilbud gældende i 30 dage.
Hvis kunden udvider opgavens omfang, udover hvad der kan betragtes som en naturlig del af opgaven, eller manglende leverancer, kan Diagnoseklubben enten estimere opgaven igen eller kræve betaling for den ekstra forbrugte tid.
Alle priser for længere samarbejder vil fremgå eksklusive moms, da de primært henvender sig til B2C. Betaling for længere samarbejder vil blive aftalt skriftligt mellem parterne. Løber aftalen kun en måned, vil der blive sendt en faktura ved månedens udgang på det fulde beløb – enten antal timer brugt eller den aftalte faste pris. Løber samarbejdsaftalen over flere måneder, vil der ved udgangen af hver måned blive sendt en faktura ved hver måneds udgang med det beløb der dækker den pågælende måneds arbejde. Alle fakturaer har, medmindre andet er skriftlig aftalt, en betalingsfrist på 30 dage.
Ved for sen betaling er Diagnoseklubben berettiget til at opkræve kunden et rykkergebyr samt rente fra forfaldsdagen efter lovens til enhver tid gældende regler.
Kunden og Diagnoseklubben aftaler deadlines skriftligt, inden arbejdet påbegyndes.
Ønsker kunden at opsige et fast samarbejde, skal det ske med løbende måned + tre måneders varsel, medmindre andet fremgår af skriftlig aftale. Abonnementer kan kun opsiges via e-mail til hej@diagnoseklubben.dk og er først opsagt når en bekræftelse er sendt retur.
Diagnoseklubben har ret til at opsige faste aftaler med en måneds varsel. Ved manglende betaling har Diagnoseklubben ret til at stoppe al arbejde uden varsel. Når en aftale er ophørt, har Diagnoseklubben ret til at slette kundens data. Kunden er selv forpligtet til at tage backup inden aftalens ophør.
Alle Diagnoseklubbens forpligtelser bortfalder når aftalen ophører.
Såfremt der er andre eksterne omkostninger i form af licenser, nødvendige ydelser, produkter mv., er Diagnoseklubben berettiget til betaling for dette.
Hvis der er rejse i forbindelse med en opgave, afregnes det efter statens gældende takster. Overstiger rejsetiden 60 minutter hver vej, faktureres efter gældende timepriser.
Merchandise
Vores merchandise bliver produceret og afsendt af FullyShipd ApS, DK44105136. Det betyder, at når du afgiver en ordre, så sendes dine leveringsoplysninger til FullyShipd, så de kan sende ordren til dig. Betalingsoplysninger er håndteret af vores webshop, der er drevet via Shopify. Vi bruger kun dine oplysninger til at gennemføre dit køb.
Da vi ikke har et pre-trykt lager, må der påregnes et par dages produktionstid, udover leveringstiden på op til 5 hverdage.
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Ønsker du at fortryde dit køb, skal du kontakte os på e-mailen hej@diagnoseklubben.dk, hvorefter du vil modtage bekræftelse på din returnering. Du betaler selv for returfragten, medmindre varen er defekt. Ved fortrydelse skal varen returneres i original emballage og i samme stand som ved modtagelsen.
Når vi har modtaget varen retur, vil du modtage dine penge retur.
Hæklede produkter
Færdighæklede produkter på vores hjemmeside afsendes fra Diagnoseklubbens lokaler med PostNord eller GLS. Der er 14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager dine produkter.
Ønsker du at fortryde dit køb, skal du kontakte os på e-mailen hej@diagnoseklubben.dk, hvorefter du vil modtage bekræftelse på din returnering. Du betaler selv for returfragten, medmindre varen er defekt. Ved fortrydelse skal varen returneres i original emballage og i samme stand som ved modtagelsen.
Når vi har modtaget varen retur, vil du modtage dine penge retur.
Er der tale om speciallavede produkter – altså produkter, hvor der er specifikke krav til udformningen, farver, materialevalg eller andet, er der ikke fortrydelsesret. Forventet leveringstid vil fremgå af den skriftlige aftale på dette produkt.
Hækleopskrifter
Hækleopskrifter sendes som PDF til din opgivne e-mail så snart, betalingen er modtaget. Betalingen håndteres via Shopify, som er det system, vi bruger til at håndtere vores webshop.
Der er ikke fortrydelsesret på hækleopskrifter, da de sendes med det samme betalingen er modtaget.
Ansvarsfraskrivelse
Diagnoseklubben kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for direkte tab, eller følgeskader ved deltagelse i foredrag og 1:1 sessioner.
Diagnoseklubben tager forbehold for tryk- og prisfejl.
Diagnoseklubben yder ikke refusion, når aktiviteter må aflyses f.eks. som følge af sygdom, hærværk, brand, teknisk nedbrud eller andre uforudsete hændelser. I disse tilfælde tilbydes en anden tilsvarende aktivitet så hurtigt som muligt som kompensation.
Diagnoseklubben er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er udenfor vores kontrol.
Diagnoseklubben garanterer ikke, at sparrings/sessioner- og kursusforløb vil have et specifikt udbytte for kursisten, og Diagnoseklubben kan ikke holdes ansvarlig for, at kursister opnår det ønskede resultat.
Lovvalg
Denne aftale er underlagt dansk ret og enhver tvist skal forelægges en dansk domstol.
Betingelser er gældende fra juli 2025.