Det er mig, der er jenny!

Neurodivergent deltidsforsker, foredragsholder, formidler og selvværdsnørd med masser af energi, selvironi og humor. 

Jeg inddrager min levede erfaring, og leverer med humoristisk timing og absolut nul berøringsangst.

Og så vandt en pokal i 7. klasse for at tæve alle bønderne i elektrisk rodeo-tyrs-ridning 🏆

Mig der underholder på en scene med jokes og standup

Hør hvad andre siger

Jeg kan bedst lide at aftale direkte med dig – og er derfor ikke i et booking-bureau.

Foredrag

Jenny er dedikeret og professionel, og gav et godt foredrag om vores udfordringer i organisationen relateret til diversitet og equity blandt de studerende. Jenny er både en erfaren IT professionel og ekspert i diversitets-udfordringer, hvilket hjalp til at højne den interne diskussion om problemstillingen.

– Jakob Grue Simonsen, Dr. Scient. PhD, MBA
   Professor og tidligere Institutleder for
   Datalogisk Institut, KU – nu Prorektor på ITU

Underholdende indslag

Jenny underholdte til vores 100 Women in AI Day, og hun leverede varer ud over det forventede. Med skarp selvironi og humoristiske personlige anekdoter fangede hun stemningen perfekt og fik hele rummet med sig fra første minut.

Vi kan kun give Jenny vores varmeste anbefalinger – book hende, og se selv!

– Connected Women in AI

Workshop

Jenny fortalte med en blanding af personlige oplevelser og fakta om neurodiversitet. Det fungerede supergodt. Hun brændte rigtig godt igennem. Hendes fokus på psykologisk tryghed smittede af på tilhørerne, og det føltes så nemt og trygt at snakke om tingene. Jeg tog en hel masse godt med hjem. Ikke mindst et udvidet sprog til at kunne tale om, hvordan man kan gøre en arbejdsplads et godt sted for alle.

– Anonym deltager
   IDA Event om Psykologisk Tryghed

Eksempler på foredrag & workshops

Jeg skræddersyr indholdet, så det passer til jeres event. Og jeg propper det selvfølgelig med god energi og humor. 
Vi aftaler kriterier og rammer på et formøde – men du får lige nogle favoritter her:

2 roommates jeg ikke har bedt om

Et humoristisk indblik i livet som sen-diagnosticeret kvinde med ADHD og Autisme.

Hvordan er det at finde ud af som 36-årig, at man har både ADHD og Autisme? Og er det en superkraft eller et handicap at have de her diagnoser? Kan man overhovedet tillade sig at grine af det? Med selvironi og humor fortæller Jenny Vej, hvordan hun opdagede, hun faktisk er neurodivergent – og hvordan den opdagelse vendte op og ned på hele hendes liv.

Resultat

  • Et opgør med fordomme om livet som neurodivergent
  • Udfordrer synet på inklusion og det moderne arbejdsliv
  • Inspiration til dialog

 

Fejring af 100 Women in AI 

Opgaven her lød:
“Vi mangler én ting på dagen – en introduktion til de 100 kvinder hvor folk ikke falder i søvn. Et skævt, klogt og forhåbentlig lidt sjovt blik på hvorfor synlighed, deltagelse og fællesskaber overhovedet betyder noget, når nye teknologier rammer samfundet.”

Så jeg undersøgte selvfølgelig de 100 udvalgte kvinder og skrev en kærlig og humoristisk roast af dem og AI – krydret med et par kloge tanker. 

Resultat

  • Et energi-boost til en dag med mange paneldebatter og oplæg
  • Underholdning der giver stof til eftertanke – som er det, der huskes ved kaffemaskinen

 

Psychological Safety from the trenches

Et oplæg med tilhørende workshop om psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Det er et oplæg, jeg ynder at lave med en god kollega, Alexandra Hou Aldershaab, da vi sammen kan runde eksempler fra både team-level og leder-level.

Vi har begge erfaring med at skabe psykologisk tryghed på vores arbejdspladser – selvom arbejdspladsen ikke selv har gjort meget for at hjælpe.  

Resultat   

  • Et udvidet sprog for, hvordan man kan tale om psykologisk tryghed og inklusion
  • Praktiske eksempler og værktøjer til, hvordan man selv kan bidrage på sin egen arbejdsplads

 

Lidt om mig

Er det også gået op for jeres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, at I er fyldt med spændende zebraer? 🦓 Men at jeres rammer og kultur måske stadig er bygget til den klassiske hest?

Måske har I mistet overblikket over alle de akronymer der omtales rundt omkring? Og savner I egentlig mest af alt konkrete værktøjer til at skabe reel inklusion, psykologisk tryghed og plads til neurodiversitet? (𝘗𝘴𝘴𝘵, 𝘳𝘢𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘐 𝘱𝘭𝘦𝘵 𝘩𝘦𝘳, 𝘴å 𝘦𝘳 𝘐 𝘧𝘢𝘬𝘵𝘪𝘴𝘬 𝘳𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘨𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘳𝘦 𝘪𝘯𝘬𝘭𝘶𝘥𝘦𝘳𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘭𝘭𝘦 – 𝘥é𝘵 𝘦𝘳 𝘥𝘢 𝘴𝘮𝘢𝘳𝘵!) – så er I ikke alene, og I har fundet den rette person!

𝐇𝐞𝐣! Jeg hedder Jenny (-Margrethe Vej).

Jeg er foredragsholder, underviser og forsker, og så er jeg hende, der rusker lidt i rammerne for ’plejer’ – uanset om du kommer fra en fagforening, uddannelsesinstitution eller en virksomhed.

Jeg arbejder i krydsfeltet af neurodiversitet, køn, inklusion, intersektionalitet og datalogi. Og som sendiagnosticeret med guldkortet (ADHD + Autisme) taler jeg ikke bare om emnerne ud fra data – jeg inddrager min levede erfaring, og leverer med humoristisk timing og absolut nul berøringsangst.

 

✅ Ejer og stifter af Diagnoseklubben

✅ Cand.Scient i Datalogi

✅ Tidligere IT Projekt- og Programleder

✅ Garn-entusiast med trang til ‘oversharing’

✅ Tilknyttet NeuroGen Computing projektet på Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Tekster til dit program

Snup det du skal bruge!

Den lange

Jenny Vej (f. 1986) lever og arbejder i krydsfeltet mellem seriøs forskning og ikke-kedelig formidling.

Hun har en kandidat i Datalogi og har mere end 10 års erfaring som IT Projekt- og Programleder.

Siden 2021 har hun været tilknyttet Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun i forskningsprogrammerne femtech.dk og NeuroGen Computing samarbejder med professor Pernille Bjørn. Her forsker hun i intersektionaliteten mellem køn, datalogi, (neuro)diversitet og inklusion.

Sideløbende er Jenny stifteren af podcasten og virksomheden Diagnoseklubben. Hun optræder jævnligt på de danske open mic-scener med finurlig og selvironisk stand-up comedy, der trækker på hendes egne erfaringer som sen-diagnosticeret kvinde med ADHD og autisme – og livet med en kronisk ankelskade.

Privat bor Jenny i København med sin kæreste, tre katte (hun har en fortid med bestyrelsesarbejde i internationale katteraceforbund) og et lettere unaturligt forbrug af garn.

Jenny har flere års erfaring som foredragsholder og brænder for at nedbryde tabuer, skabe nysgerrighed og rykke inklusionsarbejdet ned i øjenhøjde.

Den korte

Jenny Vej (f. 1986) er deltidsforsker, formidler og stifter af Diagnoseklubben.

Hun er uddannet Datalog med mere end 10 års erfaring som IT projekt- & Programleder, og forsker til daglig i køn, diversitet og inklusion på Københavns Universitet.

Når hun ikke graver i forskningsartikler, står hun på de danske scener, hvad enten det er foredrags-scenen eller comedy-scenen.

Jenny bor i København med sin kæreste, tre katte og har et massivt garnforbrug. Hun leverer foredrag og workshops, der kombinerer fakta og forskning med humor og selvironi.

Så mangler du bare brevduen!

Jeg er både forsker, formidler og foredragsholder, så at fange mig på en telefon kan godt være ret svært – uden at man lige aftaler det med mig først.

Så derfor – elektronisk brevdue til mig med dine ønsker (og gerne tid og sted), så vender jeg retur hurtigst muligt!

 

📧  hej@diagnoseklubben.dk
🌍  www.jennyvej.dk

Snup et billede til dit program

Se med

på Instagram og LinkedIn, hvor jeg deler ud af mit liv som selvstændig formidler og foredragsholder, podcastværtning, livet generelt som sen-diagnosticeret med ADHD og Autisme, forskningen og alt derimellem. 

📸 @Diagnoseklubben

📸 @JennyVej

Læs mere

Hvis du gerne vil læse mere om baggrunden for den forskning, jeg laver nu, så kan du blandt andet se mit speciale, den tilhørende artikel, samt den PhD der sammen med mit speciale danner baggrunden for det forskningsprogram, jeg nu er en del af her nedenfor. Du finder også links til de 2 forskningsprogrammer, jeg er en del af. 

Lyt med

Er du til podcast, så ligger der over 100 episoder af Diagnoseklubben Podcast, hvor du får helt unikke indblik i livet med diagnoser. Her er massere af spændende gæster, og det er ikke kun ADHD og Autisme vi taler om. Til gengæld er det altid personligt og ægte!

Du kan finde podcasten på alle gængse platforme som fx. Spotify, Apple Podcast og Podimo – og de seneste 2 episoder i feedet lige nedenfor! 👇🏼

Gæst i Neurospicy

Jeg har også gæstet Katrine Dybdals podcast Neurospicy, hvor jeg fortæller min historie. Temaet er det alternative arbejdsliv og vejen dertil. 

Min historie kommer i 2 afsnit, og du kan lytte til dem her: 

Sæson 3, Episode 6 – del 1

Sæson 3, Episode 6 – del 2

We love to stand out - but when it comes to cookies, we are like many others. So we use cookies on this website, and by continuing to use our site (which we hope you will), you also accept our cookie use.